Som I måske havde fanget på Instagram i denne uge, kunne jeg i mandags fejre 1-årsdagen for min flytning til dejlige Amsterdam. I den anledning vil jeg give en lille opsummering af de forgangne år, de sidste par måneder, og ikke mindst om mine forventninger til flytningen og byen overhovedet er blevet indfriet.

De sidste par måneder har været utroligt travle både på vores begges arbejdspladser, men især også med en hulens masse besøg af familie og venner, hvilket vi sætter utroligt meget pris på. Derudover har vi også selv været et smut til både Danmark og Frankrig. Ikke blot har det været så dejligt at se savnede ansigter igen, men det har også betydet at vi har genopdaget vores kærlighed for ikke blot Amsterdam men også resten af Holland, som gemmer på så mange hyggelige byer. I næste måned har vi planer om at bruge vores weekender på at tage ud og opleve flere uopdagede steder rundt omkring i landet. Det kan I som altid følge med i på min Instagram.

Men nu til en lille opsummering om det forgangne år som amsterdammere. Som I nok ved, planlagde Ollie og jeg i starten af sidste år, at vi efter endt uddannelse ville mødes halvvejs mellem Danmark og Frankrig og bo der i et stykke tid. Valget blev Amsterdam, hvor jeg i april fik et job hos en lokal rejsevirksomhed, som jeg endnu arbejder hos (dog siden januar i en ny stilling). Ollie færdiggjorde sin praktik i september, hvor han flyttede herned som jobsøgende, og i januar kunne han endelig starte med at arbejde. Så alt er jo egentlig gået meget efter planen, hvis ikke bedre.

Er mine forventninger til Holland og Amsterdam blevet indfriet? Både og. Amsterdam har vist sig at være endnu mere fantastisk end jeg havde turde håbe på, og jeg bliver mere og mere forelsket i byen for hver dag. Holland derimod er en lidt anden sag. Det har vist sig, at landet ikke er helt så expat-venlig, som vi havde forventet. Man kommer i hvert fald ikke særlig langt uden en ven, der taler hollandsk, da alle papirer og hjemmesider fra alt fra regeringen, kommunen, telefon og internet, lejekontrakter og expatservice. Ja selv hvis du vil registrere dig til hollandskundervisning, foregår det på hollandsk. Så der har været utroligt mange problemer i forhold til de praktiske ting, som vi kunne have klaret på ingen tid, hvis vi havde været bosat et sted, hvor sproget ikke var en barriere.

En anden forventning var, at Holland på de fleste punkter ville være som Danmark. Minus den lille detalje i forhold til hash selvfølgelig. Der har det i den grad vist sig, at jeg (og resten af verden, som mener at Danmark og Holland er det samme land) har taget grueligt fejl. For det første er alting bare lettere i Danmark, hvor vi har Nem-ID, som vi ellers er så dygtige til at brokke os over. For alt her fungerer på papir og med møder på kommunen. Derudover er levestandarden altså ikke den samme. Man bliver betalt en brøkdel af den danske minimumsløn, og selvom indkøb og restaurantbesøg generelt er en anelse billigere, så er huslejen helt hen i vejret. Vi taler altså folk med 5 år på universitetet og et job, der passer til den uddannelse, som bliver nødt til at leje et værelse på 10 kvadratmeter i forstaderne, fordi lønnen og huslejen ikke går hånd i hånd her. Så det har i den grad skabt en del frustration. Selvom Ollie og jeg er to om lejen og har været utroligt heldige med vores lejlighed, så er det en kamp at spare op til rejser og ikke mindst ture hjem til Danmark og Frankrig.  Til trods for det, så elsker jeg altså stadig at bo her. For alt det praktiske med sprog, teknologi og alt for høj husleje er jo ikke noget, man bemærker, når man færdes i enten Amsterdam eller en af de hyggelige steder uden for byen.

Og nu til det store spørgsmål, som vi får hver evig eneste gang, vi snakker med nogen om vores tilværelse her; hvor længe skal vi bo her? Som planen var for et år siden, så har vi ikke en egentlig tidsramme for hvornår, vi vil rykke videre eller måske endda “hjem” til Danmark. For nu er vi glade for at bo her, men det er dog ikke nogen hemmelighed, at vi går og arbejder på et lille projekt, som forhåbentlig kan blive bragt til virkelighed engang næste år, medmindre andre muligheder opstår.

Men medmindre alt går i vasken, forventer vi at kunne fejre 2-årsdagen for vores flytning til Amsterdam næste år.

Husk at selvom jeg ikke opdaterer bloggen så ofte, så kan du altid følge med i livet i Amsterdam på Instagram!