Indlægget indeholder reklame i samarbejde med Kids-World
Blogland og de sociale medier er i øjeblikket ved at eksplodere med tilbageblik på 2018. Men jeg håber altså, at du har lyst til at læse igennem endnu en. Her i weekenden kunne jeg nemlig fejre, at Cammi.DK har eksisteret i 4 år. Bloggen har egentlig eksisteret siden 2013 eller 2014, men det første års skriblerier, hvor jeg drømte om at blive livsstilsblogger og ikke skrev om andet en cafébesøg, mine nyeste køb og min morgenmad, vælger jeg at ignorere, når jeg snakker om bloggens historie. 😛
I dag vil jeg se tilbage på det 2018, som vi forlod for en uge siden. Jeg giver et indblik i de spændende samarbejder, jeg har fået med bloggen, fortæller om min baby i 2018, Danish Travel Bloggers, og så fortæller jeg også om den vaskeægte, levende baby, en rigtig Mini Amsterdammer, som melder sin ankomst til marts. Yikes!
Rejser og samarbejder med bloggen
Som jeg skrev i mit tilbageblik på 2017, markerede 2018 den officielle start på min lille prøveperiode som rejseblogger på fuldtid. I oktober kunne jeg dermed fejre årsdagen for, at jeg havde sagt mit job op her i Amsterdam for at kaste mig ud i den store, usikre verden som freelancer.
Jeg skal være helt ærlig og sige, at det ikke har været et let år på den front. De første måske seks måneder var meget stille, og jeg har flere ganget haft lyst til at kaste håndklædet i ringen for derefter at tigge og be min gamle arbejdsgiver om at tage mig tilbage. Jeg kunne på ingen måde have klaret mig igennem den første tid, hvis det ikke var for den store støtte og tillid, jeg har fået fra Ollie, der har været der hele vejen igennem! Det sidste halve år har der til gengæld været fart over feltet, og det har været svært at følge med på efterspørgslen både i forhold til arbejde med bloggen men også med min anden lille side business. Jeg har haft mulighed for at arbejde med ene af spændende destinationer både her i Holland, hjemme i Danmark på solskinsøen Bornholm og ikke mindst i forbindelse med en smuttur til Hamborg samt en længere kampagne gennem Tyskland. Derudover har jeg fået besøgt et væld af spændende hoteller samt fået muligheden for at arbejde med lækre brands, som jeg 100% kan stå inde for.
Til alle destinationer og brands jeg har arbejdet med i 2018 skal der lyde et stort tak for tilliden og for et godt samarbejde i 2018!
Starten på Danish Travel Bloggers
I april kunne jeg i samarbejde med Anders og Laura fra Afterglobe, Tine fra A World to Explore samt Annette og Tore fra Ontrip.dk endelig løfte sløret for Danmarks første netværk for danske rejsebloggere. For Danish Travel Bloggers er målet at høje niveauet på den danske rejseblogscene og ikke mindst at skabe et tættere netværk med større muligheder for danske rejsebloggere. Vi har allerede fået utroligt meget positiv feedback på dette tiltag, ligesom vi har været i kontakt med mange spændende destinationer i løbet af netværkets første leveår. Jeg glæder mig derfor uendeligt meget til at se, hvor langt vi kan komme med Danish Travel Bloggers i 2019!
De 5 mest læste indlæg på Cammi.DK i 2018
- Mit Amsterdam | Her skal du spise
- Rejsebudget | Hvad koster det at rejse rundt i Island
- Den ultimative insiderguide til Hong Kong | Her er alt du behøver at vide
- En lokal guide til Amsterdam | 10 ting du skal opleve
- Guide til Reykjavik | Dette skal du se, lave og spise
Her er Cammi.DK blevet omtalt i 2018
I 2018 har jeg været så heldig at både blive interviewet om mine rejsevaner og om livet som expat i Amsterdam til henholdsvis InsideFlyer og Jyllands-Posten. Desuden er jeg blevet inkluderet på lister over gode danske rejseblogs hos to af mine personlige favoritter i det danske blogland. Det sætter jeg utroligt meget pris på!
- Jyllands-Posten | Hun lever for at rejse og rejser for at leve
- InsideFlyer | Tema: Danske Rejseblogs – Første “besøg” er fra den personlige rejseblog Cammi.DK
- OnTrip | 13 Gode Danske Rejseblogs 2018
- A World to Explore | Gode danske og udenlandske rejseblogs
Derudover er mine billeder fra Instagram blevet delt et utal af gange både i Politikens ugentlige rejsesektion og af blandt andet momondo, Destination Bornholm, Visit Antwerp og alverdens Amsterdamprofiler.
Mål og håb for 2019 – Velkommen til et nyt rejseunivers
Så er det endelig tid til at få lukket for 2018 og se fremad på 2019. Og nøj hvor kommer der til at ske mange skelsættende ting både for mig personligt og for bloggen i 2019. Først og fremmest starter vi året ud med endnu en kampagne i samarbejde med NordicTB. På fredag går turen nemlig til Riga, hvor jeg sammen med fem andre nordiske rejsebloggere har en kampagne med LIVE RīGA i forbindelse med afholdelsen af Riga Street Food Festival på lørdag. Du kan følge vores rejse på #CulinaryRiga fredag til søndag!
Flyveturen hjem til Amsterdam på søndag markerer også officielt slutningen på flyrejser for mit vedkommende i et godt stykke tid. Simpelthen fordi jeg vil blive nægtet adgang på langt de fleste fly de næste uger frem. Og grunden herfor er en hemmelighed, som har været meget svær at holde for mig selv siden min tur til Canada i sommer. Som du måske har bemærket, har jeg været umådeligt stille her på bloggen og ikke mindst på sociale medier, hvor jeg på Instagram ikke har været aktiv siden min kampagne i Tyskland i oktober.
Til marts skal Ollie og jeg være forældre til en Mini Amsterdammer! De sidste par måneder har derfor stået på en hulens masse jordemoderbesøg og scanninger blandet med kvalme og den åh så famøse preggo-hjerne. Og så har vi også skulle sætte os endnu mere ind i det hollandske system end vi har de to første år i Amsterdam. Det har betydet et manglende overskud, motivation og ikke mindst inspiration til at lave noget som helst online. Men jeg er heldigvis så småt ved at være kommet ovenpå igen.
Med min pause har jeg også gået lidt i tænketank omkring, hvad jeg skulle stille op med bloggen, når nu Mini Amsterdammeren melder sin ankomst. Skulle jeg lave et emneskift og snakke om bleer og sutteflasker herinde? Det er jeg ikke umiddelbart interesseret i, nu da jeg efterhånden synes, jeg er faldet så godt på plads her på Cammi.DK. Og jeg tvivler også på, at langt størstedelen af jer, der læser med herinde, ville finde det interessant. Men på den anden side ville jeg alligevel gerne, at jeg havde en kanal, hvor jeg kunne snakke om netop de ting. Om (forhåbentlige) fremtidige rejser med baby, om at overleve en flyvetur på 13 timer, når man er gravid i 6. måned, om den bedste pusletaske til rejsen med baby – Kids-World har for eksempel et kæmpe udvalg til formålet (reklame). Ikke mindst vil jeg gerne fortælle mere om, hvordan det lige er at have et dansk/fransk barn i Amsterdam.
Derfor kan jeg hermed offentliggøre et lille nyt projekt, som snart får lov til at se dagens lys. Here & Dare er et helt nyt rejseunivers, hvor der er plads til, at småbørnsfamilier kan drømme om store eventyr ude i verden. Siden er endnu under opbygning, men jeg håber, at du vil give den en flyvende start ved at følge med på Facebook og Instagram. Sidstnævnte vil gå i luften allerede fra i morgen, hvor jeg så småt vil begynde at dele billeder fra mine rejser under min graviditet og ikke mindst fra vores hjem her i Amsterdam. Jeg håber, du har lyst til at følge med!
17 svar til “Cammi.DK fylder 4 år | Året der gik på bloggen og nyheder for 2019”
Det er altid inspirerende at læse tilbageblik for året der gik, og sikke et år, du har haft – sejt gået! Og så skal der selvfølgelig lyde et kæmpe stort tillykke med graviditeten, hvor bliver det dog vildt! Jeg er glad for, at du fortsat vil skrive om de samme emner på Cammi.dk, og jeg glæder mig til at læse mere i 2019.
Tusind tak, Nicoline! (:
Jeg synes også selv, det er ret spændende at læse andres årskavalkader. Dejligt du synes om mit valg om ikke at lave om på Cammi.DK – det sætter jeg meget pris på! 😀
Hej Camilla, Vi kan vist godt lige klare et tilbageblik mere, når det er så spændende nyheder du løfter sløret for.
Tillykke med baby-bulen og hele den nye tilværelse, der snart starter for dig og Ollie.
Godt nytår! Glæder mig til at følge udviklingen i 2019.
Kh Trine
Miss-World.dk
Tusind tak, kære Trine!
Dejligt du lige vil læse igennem et enkelt tilbageblik mere.
Du ønskes også et rigtigt skønt nytår 😀
Så dejligt med baby på vej. Stort tillykke!
Hihi ja, så dejligt! Mange tak 😀
Wooow, hvor fantastisk Camilla! Stort tillykke – sikke et spændende år I har i vente 😀
Tusind tak I to! 😀
Sikke et år!
Hvor er det bare sejt gået. Mange spænende projekter du har haft fingrene i og begynder at have bygget op. Stort tillykke med de lykkelige omstændigheder der venter jer. Husker preggotiden som var det i går.. pyha. Dejligt at det begynder at lysne lidt ?
Jeg glæder mig til at følge med på begge blogs og håber at i får en god start på familielivet.
Kh Helle
Helles-Univers.dk
Tusind tak for din kommentar, Helle! 🙂
2018 har i den grad været et spændende år, og jeg er så spændt på at se, hvad 2019 bringer. Dejligt du vil følge med begge steder 😀
Stort tillykke med både baby og nye projekter. Jeg er glad for, at det var så spændende nyheder, der var årsag til stilheden ?
Mange tak Malene 😀
Til lykke med graviditeten! Det blir et spennende år for dere ?
Tusind tak Marianne! Aldrig har jeg været så spændt over starten på et nyt år 🙂
Tillykke med mini.
Og et dejligt tilbageblik; jeg glædet mig især over Bornholm, når jeg nu selv bor her, så er det altid spændende at læse, hvad andre synes om øen. Men også Hongkong synes jeg var et skønt “gensyn” da jeg selv var der for små 20 (really ja 😉 ) år siden.
Hilsner
Pernille
Mange tak Pernille!
Bornholm er simpelthen så skøn en ø. Kan ikke lade være med at være en smule misundelig på, at du har fornøjelsen af at bo der!
Er også glad for, at du synes om mine indlæg fra Hong Kong. Det er jo en by med en helt særlig plads i mit hjerte, da jeg boede der for en kort stund tilbage i 2015. Kunne godt forestille mig, at det er et helt andet Hong Kong, du oplever i mine indlæg i forhold til det, du besøgte for små 20 år siden 😀
Ja, er også ret vil med at bo her. Vi flyttede hertil for små 12 år siden og har ikke fortrudt.
Jeg var 3 uger i Hongkong, hvor er du heldig at have boet der. Det er en af de steder, jeg bare skal til igen en dag. 🙂