Reklame i samarbejde med NordicTB og Poland Travel
#NordicTBinPoland2022
Jeg ved ikke med dig, men jeg har altid forbundet Polen med billig storbyferie, sparesorts langs Østersøkysten og levn fra krigstiden. Af den grund har Polen aldrig stået øverst på min bucket list, når den næste ferie skulle planlægges. Men Polen er meget mere end det. I juni 2022 besøgte jeg sammen med to andre skandinaviske rejsebloggere den centrale Wielkopolska-region, som virkelig formåede at bevise, Polen er meget mere, end man skulle tro. Wielkopolska er dækket af et bølgende landskab med pastelfarvede landsbyer, storslåede eventyrslotte, grønne skove, klare badesøer og frodige vinmarker. Og så er Wielkopolska også hjem til fantastiske Dwór Dębogóra, der fungerer som den perfekte base til en afslappende ferie i Polen. Lad mig fortælle dig hvorfor.
Dwór Dębogóra – din afslappende base i Wielkopolska
I udkanten af Noteć Skoven på et frodigt stykke land finder du Dwór Dębogóra. Dwór Dębogóra er en vaskeægte generationsgård, der huser tre generationer og gårdens eget kvægbrug. Og så har Dwór Dębogóra i over 20 år taget imod gæster, der søger den ro og fred, som livet på landet og tæt på naturen tilbyder.
Overnat i intime omgivelser på historisk polsk herregård
På Dwór Dębogóra bor du intimt og autentisk på den nænsomt renoverede herregård. Når du træder indenfor hos Dwór Dębogóra vil du blive mødt af herskabelig hygge fuldendt med familieminder, jagttrofæer, antikke møbler og portrætter af herregårdens ejere gennem tiden. Værelserne her er intime og simpelt indrettet men med de fineste detaljer som guldindrammede malerier, broderede blondeduge på alle overflader, en lysekrone i loftet og lyden af fuglekvidder uden for vinduet.
Eller bo midt i naturen
Vil du bo endnu tættere på naturen? Så check ind i Dwór Dębogóras nyopførte glampinghytter, der ligger ned til søen. Da vi besøgte Wielkopolska i juni 2022 var hytterne endnu ikke åbnet endnu, men på afstand kunne vi få et indtryk af, hvad der venter de, der kommer til at checke ind i hytterne i fremtiden. Lige ved søen og markerne med græssende kvæger ligger der nemlig en lille håndfuld hytter, der er oplagte til en romantisk parferie i det fri eller for familien, der søger en naturferie med plads til alle. Inspirationen til hytterne er hentet hjem fra den skandinaviske minimalisme med lige linjer og smukke træpaneler.
Afslapning og velvære i spaområdet
Uanset om du bor på herregården eller i de nye glampinghytter, vil du have adgang til gårdens fantastisk lækre spaområde. Den nyåbnede pool med tilhørende spa er opført i samme stil som gårdens nye hytter og byder på fantastiske udsigter over sø og markerne i det fjerne. Det perfekte spot til at nyde solnedgangen, kan jeg berette.
Trænger du til den store forkælelsespakke, måske efter en dag i det fri, er der rig med mulighed for det her. Damp af i en af de mange saunaer, nyd udsigten over det omkringliggende landskab fra den udendørs jacuzzi, eller gå all in med en wellnessbehandling i smukke rummer. Som i ethvert andet wellnessområde i Polen, finder du selvfølgelig også et smukt saltterapi-rum. Luften her renser åndedrætssystemet og har en række positive effekter på både din krop og luftveje.
Smag på regionale retter lavet på lokale råvarer
Hvis ikke de idylliske omgivelser, den smukke beliggenhed, det lækre spaområde eller den store gæstefrihed er nok til at overbevise dig om at sætte kursen mod Dwór Dębogóra og Wielkopolska på din næste afslapningsferie, så har jeg et sidste trick i ærmet. For på Dwór Dębogóra serveres der noget nær den lækreste mad, jeg nogensinde har sat tænderne i i Polen!
Med i prisen for en overnatning er der inkluderet halvpension, hvilket dækker over morgenmad, kaffe, kage og middag. Samtlige retter er lavet på økologiske råvarer, som bliver leveret direkte fra gårdens egne marker eller fra nabomarkerne. Eftersom Dwór Dębogóra er en kvægfarm, vil du naturligvis blive serveret forskellige retter med oksekød og ost. Men du kan også se frem til at sætte tænderne i alverdens friske grøntsager og traditionelt hjemmebag.
Min personlige favorit? Det må vel nok være vores frokost, som bestod af kødboller, dampede asparges, revet rødbede og dampede boller, som nydes bedst dyppet i sovs.
Hvem skal besøge Dwór Dębogóra?
Alle vil få glæde af et ophold på Dwór Dębogóra! Vores gruppe på fire voksne nød godt af de smukke rammer, roen, det gode værtsskab og den formidable mad. Men jeg kunne også sagtens se mig selv checke ind her med min kæreste og vores to døtre på henholdsvis 1 og 3 år. For udover at her er ro og smukke rammer, er der også masser af plads til børn at boltre sig på. Dwór Dębogóra er en familiedrevet gård, og ejerne selv forlod storbyen for at komme ned i gear og have muligheden for at tilbringe mere tid med børn og børnebørn i rolige rammer – og det er netop det samme, de ønsker for deres gæster, uanset deres baggrund og rejsepartner.
Dwór Dębogóra får mine varmeste anbefalinger og er det oplagte valg til dig, der søger ro, natur, smukke rammer og spændende madoplevelser på din næste ferie. Prisen spørger du? Her kan de fleste heldigvis være med. En overnatning på Dwór Dębogóra koster 250 PLN, altså omkring 400 kr, mens børn 3-10 år overnatter for 115 PLN. I prisen er der inkluderet halvpension, adgang til wellnessområdet samt fri afbenyttelse af blandt andet cykler, fiskegrej og adgang til det nærliggende militærmuseum, som herregården også råder over. Need I say more?
Du kan læse meget mere om Dwór Dębogóra og booke din bondegårdsferie i Polen lige her.
Ét svar til “Bondegårdsferie i Polen | Afslapning og velvære i Wielkopolska”
[…] Bondegårdsferie i Polen | Afslapning og velvære i Wielkopolska […]